Stifterne bag Nordic EtOH

Nordic Ethanol

Destilleriet, Nordic Ethanol, er grundlagt af Jonas og Nicolai med beliggenhed i København. Deres økologiske spiritusserie, Nordic EtOH, er søsat med tanken om, at kvalitet er noget, der skal fremgå i flasken. Det skal ikke blot være et ord på etiketten.

Jonas og Nicolai har via deres fælles kokkebaggrund og erfaringer fra de danske Michelin-køkkener, udarbejdet alle deres produkter med en kompromisløs tilgang. Her er passion og faglighed en ubetinget garanti for, at kvalitet, håndværk og smag altid er i højsædet.

Formålet med Nordic Ethanol serien har været at skabe produkter, hvor der hverken er sparet på det indre eller ydre. Så får du altid en flaske med mest værdi for pengene – uden der på noget tidspunkt er gået på kompromis.

 

Nordic EtOH i lækker Basil Smash

Nordic EtOH

 

Nordic EtOH er en 100 % økologisk og dansk produceret spiritusserie, der er udviklet og lavet af Jonas og Nicolai i København. Som grundlæggere og Master Distillers har de haft et ønske om at skabe en kvalitetsbevidst produktserie, dedikeret til den kvalitetsbevidste forbruger og med fuldt tryk på smagen!

 

Destilleriets nye partner, Emil, har med sine mange års erfaring fra barbranchen fuldendt holdet. Sammen har de tre en vision og stærk tro på, at de kan berige deres kunder med unikke smagsoplevelser. Samtidig bidrager de til en spirituskultur, hvor målet er at drikke mindre men af bedre kvalitet, og at smagen kommer først.

 

Her kan du finde Nordic Ethanols egen hjemmeside.
Spirituskultur der motiveres af kvalitet over kvantitet

Principper

 

De tre ejere driver destilleret ud fra en stærk håndværksfaglig stolthed og en kvalitetsbevidst interesse, hvor smagsindtrykket altid kommer i første række. Deres mål er at lave produkter med tyngde og indhold, der ligegyldigt rammerne, kan skabe mindeværdige smagsoplevelser hos forbrugeren, om end det er på en restaurant, bar eller hjemme i stuen.

 

Alt i alt vil de gerne bidrage til en spirituskultur, der motiveres af kvalitet over kvantitet, hvor glæden ved smagen er større end effekten. Her kan forbrugeren oprigtigt stole på, at de har gjort deres bedste for at tilbyde det bedste.

 

Nordic Ethanol gin i dejlig cocktail

Historie

 

Destilleriet skiftede navn til Nordic Ethanol i 2021 for at få en mere gennemsigtig og lokal identitet. Grundstenene blev lagt tilbage i 2018 af de oprindelige stiftere, Nicolai Sivgaard og Jonas Wulff. Dengang hed destilleriet SiWu Distillery – en sammentrækning af de to stifteres efternavne.

 

De to stiftere mødte hinanden i køkkenet på Resturant Kiin Kiin. Her fik de hurtigt bekræftet et gensidigt ønske og passion for at skabe deres eget smagsunivers. De byggede videre på produktion og smag med spiritus som ny håndværksplatform. Fællesinteressen gik hurtigt fra samtale til handling, og i 2018 kunne de første dråber løbe ud af destillatoren.

 

Skiftet fra kokkeknive til kobberkedler var et uvant spring med en stejl læringskurve. Samtidig var der dog også noget genkendelighed i mange af processerne. Deres styrker ved produktfaglighed, kreativitet og smagspalet fra kokkefaget viste sig som værdifulde erfaringer. Erfaringer der gav mulighed for fremgang i et evigt voksende marked.

 

I januar 2022 startede Emil Vang som ny partner og medejer. Han har over 10 års erfaring som bartender, og har siden 2015 drevet sit eget cocktailevent koncept, og siden 2019 egen cocktailbar. Begge i navnet Vang & Bar. Jord til bar cocktails er en mærkesag for Emil. Han har fået økologien ind fra barnsben gennem sin mors landbrug, og har derfor genereret en stor kvalitetsbevidsthed og bidrager med indsigt i processerne før og efter et færdigt produkt.

Nordic EtOH laver både gin og akvavit af højeste kvalitet

Produkter og opskrifter

 

Nordic EtOH laver både gin og akvavit af højeste kvalitet. Alkoholbasen er lavet på økologisk femdobbelt kolonnedestilleret hvedesprit. Det giver en fuldstændig uforstyrret og helt ren base til at indkapsle alle dufte og smage fra hver enkelt ingrediens.

 

Nordic EtOH Gin laves efter London Dry-metoden. Ingredienserne tilføjes i både kogekar og dampkurv for at udvinde hver enkelt nuance optimalt og opnå gin med en balanceret aroma og smag.

 

Ved begge akvavitter er der et tydeligt nordisk og traditionelt udtryk, men med små tvist der giver dem en slagkraftig og unik smagsprofil.

 

Du kan lave en række forskellige gin -og akvavit cocktails med Nordic EtOHs produkter.

 

Her finder du en række opskrifter og mere information om de forskellige produkter.