Nordic EtOH Organic Dill Aquavit har dild som den mest dominerede smagsgiver. Der er også et sprødt og urtet hint fra dildspids og lette eukalyptus noter fra dildfrø. Dilden bliver løftet og balanceret med kølige og grønne smage fra frisk agurk og en sart undertone af håndplukket dansk tang, der giver en mild fylde og karakteristisk bund.
Nordic EtOH Organic Dill Aquavit er lavet på dildfrø, dildspidser, frisk agurk, savtang, vingetang og ristet blæretang.
Nordic EtOH Akvavit er lavet på økologisk femdobbelt kolonnedestillet hvedesprit. Det giver en helt ren base til at indkapsle alle dufte og smage fra hver ingrediens, hvor der er arbejdet målrettet med at skabe en balanceret enkelthed funderet i dyb kompleksitet. Nordic EtOH Akvavit er en kobling af et tydligt nordisk og traditionelt udtryk med deres personlige strejf, der sammenfattes i en fløjlsblød alkohol med en unik smagsprofil.
Her kan du læse mere om Nordic EtOH
Om Nordic EtOH
Nordic EtOH er en dansk produceret spiritusserie, der udelukkende bruger økologiske ingredienser. Serien bliver lavet af Jonas og Nicolai i København på deres eget destilleri, Nordic Ethanol.
Jonas og Nicolai har begge to en fælles kokkebaggrund og solide erfaringer fra forskellige danske Michelin-køkkener. Deres erfaringer ses i den kompromisløse tilgang til arbejdet med deres produkter, hvor forståelsen for smag, og hvordan forskellige smage påvirker hinanden, er det, der driver værket. Deres passion og faglighed er garantien for fantastisk håndværk, der giver en utrolig kvalitet.
Formålet med Nordic EtOH er at skabe produkter, hvor der hverken er sparet på det indre eller det ydre. Tilbage står en spiritus, der uden tvivl tilbyder værdi for pengene - uden at der på noget tidspunkt er gået på kompromis med noget.
Her kan du finde Nordic Ethanols egen hjemmeside.