Bemærk, at vi holder åbent med vores normale åbningstider den 23., 27. og 30. december. Den 24., 25., 26., 31. december og 1. januar holder vi lukket – den 2. januar har vi lukket pga. status.
Siden 2006 har vi hos Sprit & Co leveret spiritus til barer, cafeer, restauranter og forhandlere i hele landet. Vi har agenturet for en række stærke kvalitetsmærker, hvilket betyder, at det er os, som repræsenterer dem på det danske marked. Men derudover fungerer vi også som grossist, og vores lager ligger derfor inde med samtlige etablerede spiritusbrands samt glas og barudstyr, så vi kan dække et hvert behov fra vores kunder.
Her hos Sprit & Co ved vi, at vores kunder har en holdning til, hvad de tilbyder deres gæster, og det samme har vi. Vi vægter service og pålidelighed højt, og på trods af at vi ikke er de største på markedet, så holder vi, hvad vi lover, og står altid til rådighed.
Vi er en selvstændig og uafhængig virksomhed, der værdsætter et tæt samarbejde – både med leverandører og kunder, så der kan opbygges en gensidig tillid og på den måde opnår vi et samarbejde, som begge parter finder fordelagtig.
Vi følger ivrigt med i de tendenser, der rører sig i ind- og udland. Gennem et tæt samarbejde med branchens bedste er vi altid på forkant, så vi i dag kan tilbyde vores kunder dét, deres gæster vil efterspørge i morgen. På den måde har vi fx introduceret danskerne for Diplomático rom og Geranium gin – og siden konsolideret dem til det, de er i dag.
HVAD BETYDER “& CO” I VORES NAVN?
Vores udgangspunkt er spiritus – men lige fra starten har vi også forhandlet f.eks. barsirup og mixer. Vores fokus har altid været og er fortsat at gøre det nemt for vores kunder. Så ud over spiritus har vi i dag et komplet sortiment af vin, champagne, mixer, barudstyr samt vin- og drinksglas. Kort sagt alle de ”komplementære varer” som en bar, cafe, restaurant eller velassorteret vinhandler har brug for.
Bare kald os ”nørder” for vi har nok Danmarks største sortiment af nicher som f.eks. Mezcal, cocktail bitters og barudstyr. Og det vi ikke har – det skaffer vi, hvis der er tilstrækkelig efterspørgsel efter det.
HISTORIEN OM SPRIT & CO
Efter at have arbejdet ”bag disken” hos en vin- og spiritushandler nogle år, kunne Oscar og Morten se behovet for at samle et sortiment af spiritus ét sted. Kunden kunne derved slippe for at gå i flere forskellige specialbutikker for at få de ønskede varer. Så i 2006 startede de Sprit & Co. med et ønske om altid at kunne levere de varer, kunden efterspurgte.
På den måde ville vi være med til at øge niveauet og kvaliteten generelt og give den spirende cocktailbranche mere opmærksomhed. Sprit & Co. appellerede i begyndelsen til cocktailbranchen, som dengang kun var en niche, men også en niche i vækst. Da branchen voksede, nåede vi også bredere ud og begyndte at sælge til butikker. Vi blev importører for udenlandske leverandører, som kunne levere paller med blandet spiritus. På den måde lykkedes det os at tilfredsstille kundens behov for at købe forskellig slags spiritus gennem én leverandør.
Vi har siden udvidet sortimentet med brands, vi selv importerer. På den måde har vi fx introduceret danskerne for Diplomático rom samt Geranium Gin og gjort dem til de stærke mærker, de er i dag. Initiativet blev en succes, og vi er stadig i vækst. Siden 2013 er vi gået fra at have 5 ansatte til mere end 20 ansatte, og vi har ugentligt kontakt til omkring 200 kunder.
I dag er der større konkurrence på markedet, men vi er stadig unikke, fordi vi også fungerer som grossister for andre spiritusimportører, så vores kunder kan handle alt spiritus et sted. Vi er med til at præge branchen og har en ambition om at være med helt fremme, når nye tendenser viser sig. Fra dag ét har det været vigtigt for os både at sikre et stort sortiment og holde et højt serviceniveau.