Nordic EtOH Amaro - 5L
Nordic EtOH Amaro er det nyeste skud på stammen fra det kreative og nytænkende destilleri. En bitter specielt udviklet til Negronier, Spritzere og Aperitiffer. Nordic EtOHs nye bitter ligger med en alkoholvolumen på 35%, og forfører dig med en imponerende friskhed i smagen. Det gør, at den skiller sig lidt ud fra mængden af bittere, der godt kan have en tendens til at blive lidt tunge i udtrykket.
Nordic EtOH Amaro får sin smag fra perikon, mose-pors, gran, fennikel, rosenblade, lavendel, hindbærblade og hibiscus. Hele herligheden får en smule sødme og sin smukke rødbrune farve fra en rødbedereduktion, som tilsættes i løbet af produktionen. Dermed er det en kompleks smagsoplevelse, du går i møde, når du skænker et glas Amaro fra Nordic EtOH. Det betyder imidlertid også, at du virkelig kan smage håndværket, og de tanker der ligger bag at skabe et nytænkende produkt som dette.
Det her er en smagsoplevelse, som du ikke må snyde dig selv for, og den passer perfekt til både kolde og varme årstider – hvad venter du på?
Nordic EtOH Amaros udmærkelser
- Guld - Spirit Business, Global Speciality Masters 2022
Om Nordic EtOH
Nordic EtOH er en dansk produceret spiritusserie, der udelukkende bruger økologiske ingredienser. Serien bliver lavet af Jonas og Nicolai i København på deres eget destilleri, Nordic Ethanol.
Jonas og Nicolai har begge to en fælles kokkebaggrund og solide erfaringer fra forskellige danske Michelin-køkkener. Deres erfaringer ses i den kompromisløse tilgang til arbejdet med deres produkter, hvor forståelsen for smag, og hvordan forskellige smage påvirker hinanden, er det, der driver værket. Deres passion og faglighed er garantien for fantastisk håndværk, der giver en utrolig kvalitet.
Formålet med Nordic EtOH er at skabe produkter, hvor der hverken er sparet på det indre eller det ydre. Tilbage står en spiritus, der uden tvivl tilbyder værdi for pengene - uden at der på noget tidspunkt er gået på kompromis med noget.
Her kan du læse mere om Nordic EtOH
Her kan du finde Nordic Ethanols egen hjemmeside.