Weingut Lukas Lehner

Weingut Lukas Lehner holder til ca. 40 km. nord for Wien i den sydlige del af vinområdet Weinviertel. Deres vine modnes i det Pannonske klima. Som en traditionel familie vingård ligger det dem meget på sinde at passe på naturen og bæredygtigheden. Hvert år er anderledes, og derfor gøres alt i vingården og kælder meget individuelt. De producerer vin på ca. 7 ha. og fremstiller ca. 40-50.000 fl. årligt. De er samtidig nyeste medlem i vores østrigske portefølje. Weingut Lukas Lehner producerer hvid-, rød- og rosevine og mousserende vine

 

Weingut Lukas Lehner har tre grundprincipper

Lukas Lehner fortæller selv, at han arbejder ud fra tre mantra. Tålmodighed: Gode resultater kommer ikke natten over. Karakter: Vi styrker og fokuserer på de egenskaber, vi finder værdifulde. Alt andet ville være overfladisk. Balance: Når druerne bliver til vin spiller mange faktorer ind. Vi kender og passer på miljøet og naturen. Derfor laver vi vine i harmonisk balance år efter år.

 

Der findes helt perfekte jordforhold i området omkring Lukas Lehners vingård. Hans vinmarker vokser på løss og lerjord, grus og sand eller på lerjord med et højt kalkniveau. Det tørre klima giver sunde druer. Druerne modnes over lang tid på vinstokkene. Sammensætningen af de mange forskellige jordtyper giver mange lag til vinenes smag. Samtidig giver og sikre det en delikat struktur.

 

En familiehistorie

Lukas Lehner kommer fra en familie, der har dyrket vin siden 1875. Han er 6. generation. Hans hustru Agnes Lehner-Minkowitsch kommer også fra en vin-familie. Hun styrer en anden vingård, der ligger 12 km væk – nemlig Weingut Minkowitsch – som du kan læse mere om her.

 

Vingården ligger som nævnt i Weinviertel, der er det største vinområde i Østrig. De mest dominerende druesorter i området er: Grüner Veltliner, Pinot Blanc, Welschriesling, Zweigelt og Blauer Portugieser. Af dem er det klart Grüner Veltliner, der er den mest udbredte, da omkring halvdelen af de beplantede vinmarker, har den på sig. Du kan læse mere om Weinviertel her.