Giffard

    Giffard: "Likør og sirup er to essentielle ingredienser, der giver cocktails deres aromatiske note og dermed gør det muligt for din cocktail at leve op til sit løfte."

    Giffards sortiment er gradvist blevet en fast bestanddel i barer over hele verden, og det er der en god grund til – de er utroligt dygtige til deres håndværk.

    Hvis du gerne vil have inspiration til en lang række alkoholfri cocktails, så kan du finde en masse opskrifter her.

    Giffard

    Giffards historie

    Det hele begyndte i den meget varme sommer i 1885. Dengang var Émile Giffard apoteker i Angers (Val de Loire). Ud over at være en opfindsom og nysgerrig sjæl var han også en ægte feinschmecker. Han blev særligt interesseret i myntens fordøjelsesfremmende og forfriskende egenskaber og endte med at skabe en ren, klar og raffineret hvid myntelikør. Han satte straks sin opfindelse på prøve ved at tilbyde gæsterne på Grand Hotel en smagsprøve som lindring i hedebølgen.

    Likøren blev en øjeblikkelig succes, og Émile besluttede sig for at omdanne sit apotek til et destilleri. Han navngav sin likør Menthe-Pastille med reference til de små mintpastiller, der var meget populære på den tid.

    Fem generationer senere bærer familievirksomheden stadig GIFFARD-navnet og er stolt over at opretholde de høje kvalitetsstandarder, som den oprindelige skaber fastlagde.

    Produkter

    Med sin lange historie har Giffard udvidet sit produktsortiment betydeligt og tilbyder i dag alt fra sirup til tequila. Men deres ekspertise og håndværk inden for likører og sirupper er stadig deres primære fokus – og det ses i stort set enhver bar verden over.

    I 2017 åbnede Giffard et nyt produktionsområde dedikeret udelukkende til fremstilling af sirup. Stedet emmer af Giffards vision: smag, kvalitet, respekt for naturen og harmoni med det samlede sortiment. Bygningen smelter sammen med det frodige landskab og skaber en storslået og indbydende botanisk have, hvorfra Giffard henter sin inspiration.

    Giffard
    Giffard

    Ingredienser

    Deres grundlæggende ingredienser er frugter og planter, som alle lever op til destilleriets strenge kvalitetskrav.

    Disse frugter og planter købes primært i deres lokale område i Frankrig. Dog hentes særlige ingredienser, der ikke trives optimalt i lokalområdet, fra andre dele af verden afhængigt af de ønskede sorter.

    Derfor kan du altid være sikker på, at de allerbedste råvarer er blevet brugt i Giffards produkter – virksomheden går virkelig op i at forbedre kvaliteten!

    Masseration

    Macerationsprocessen hos Giffard foregår på traditionel vis, hvilket bevarer den autentiske smag af de udvalgte frugter og planter.

    For at udvinde aromaerne fra frugterne macereres de i alkohol i en periode på mellem 48 timer og 3 måneder, afhængigt af den nødvendige tid for at opnå den perfekte balance mellem frugt og alkohol. Den opnåede infusion udgør grundingrediensen i produktionen af likør.

    Giffard

    Produktion

    Blanding, filtrering, kontrol – dette er de nødvendige trin for at sikre kvalitet. Hos Giffard skal hver eneste batch smages, før den tappes på flaske, for at garantere, at kvaliteten lever op til de høje franske standarder.

    De har tre mål:

    • Altid at imødekomme deres kunders behov med høj kvalitet
    • At udvikle sig, men samtidig være tro mod deres værdier
    • At passe på miljøet

    De optimerer deres energiforbrug bedst muligt. Vandforbruget reduceres og genanvendes. Ekstra isolering og alternative energikilder anvendes. Naturlig belysning og lydisolering er implementeret for at skabe et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne.

    Forskning og udvikling

    På trods af deres kærlighed til traditionel produktion har Giffard investeret i et topmoderne laboratorium, der har til formål at forudse, innovere, forbedre, teste og smage på nye idéer. Dette løfter deres produkter til endnu større højder.

    Som de selv siger: "Naturlige produkter lever og udvikler sig over tid; naturens forandringer kræver konstant forbedring af vores produktionsprocesser – både for likører og sirupper."

    Giffard

    Bæredygtighed

    Bæredygtighed er dybt forankret i Giffards arbejdskultur og forretningsmodel. De bruger maceration til at lave likører, hvor frugter og bær bliver gennemblødt for at udvinde smag. Dette er en energibesparende metode, da den kun kræver tid og ikke energi.

    I deres produktion af glas anvender de 70 % genanvendt glas. I 2021 betød dette, at de sparede 405 ton glas – hvilket svarer til 164 ton CO2.

    Cambodia

    Deres nye fabrik er også miljøvenlig og benytter solceller, reducerer vandforbrug og affald samt samarbejder med lokale landmænd. På 2 år har de reduceret vandforbruget med 29 %, elforbruget med 15 % og naturgasforbruget med 36 %. 97 % af affaldet fra produktionen bliver genanvendt.

    Giffard støtter også NGO'en 101 Fontaines, som leverer gratis drikkevand til børn i Kambodja. Siden 2005 har 59.500 skolebørn i 98 skoler haft gavn af dette initiativ.