En sød vermouth lavet med cascara, som er skallen fra kaffebærret, der ellers normalt kasseres. I stedet for at kassere skallerne, har producenterne hos Discarded Spirits valgt at bruge dette overskudsprodukt til at lave en spændende og kompleks vermouth.
Hvordan produceres Discarded Cascara Vermouth?
Når kaffeproducenten har befriet bærret fra selve kaffebønnen, bliver frugtskallen typisk destrueret - men ikke i denne Vermouth, der er lavet udelukkende på "genbrugsprodukter" Den alkohol, som danner udgangspunktet for Discarded Cascara Vermouth, er nemlig en forstærket vintype, som bruges i modningen af maltwhisky og normalt også kasseres efter brug.
For at skabe Discarded Cascara Vermouth blandes den forstærkede vin med den sødmefulde cascaraekstrakt og bitter malurt - det giver en dyb, kompleks og sødmefuld smag.
Smagbeskrivelse
Aroma:
Kirsebær, soltørret kakaobønne, ristet kaffe og Merlot med en afrunding af kandiserede figner og kanel.
Smag:
Frugtig smag af blommemarmelade og kirsebær med undertoner af mørk chokolade og ristet kaffe samt en afslutning af tør rødvin og aromatisk peber.
50 CL | 21% ABV