Beskrivelse
Monkey 47 Sloe Gin er en tysk ginlikør, destilleret i den lille landsby Loßburg-Betzweiler, i den tyske sorte skov kaldet ”Schwarzwald”. Vildtvoksende, håndplukkede slåenbær tilfører sødme og frugtighed til ginlikøren Monkey 47 Sloe Gin. Bærrene udblødes i den klassiske Monkey 47 gin, som i forvejen er utrolig kompleks og yderst velsmagende. Iblødsætningen giver ginlikøren smagen og farverne fra slåenbærrene, hvilket resulterer i en rig, rødlig ginlikør.
Historien om Monkey 47 Gin er ret unik, og kan spores tilbage til tiden kort efter anden verdenskrig. Wing Commander Montgomery “Monty” Collins fra det Kongelige Britiske Flyvevåben, var med i genopbyggelsen af Berlin Zoo. Her fik han et specielt bånd til aben Max, som ginnen er en hyldest til. Efter hans tid i flyvevåbnet flyttede han til den tyske sorte skov, hvor han begyndte at lave gin. “47” kommer af de 47 botanicals han fandt rundt i skoven, og lavede den oprindelige opskrift på. Monty’s opskrift er senere blevet fundet og bliver nu videreført som Monkey 47 af den nuværende producent.
Ginlikøren byder på en frugtig og blomsteragtig aroma, med noter af blommer, marcipan og let strejf af krydderier. Silkeblød i smagen, som er domineret af bær som solbær og kirsebær.