Tamdhu 12y Single Malt Whisky
Varenummer: 250-011060
.
DKK 619,00 / STK
DKK 495,20 ekskl. moms
  •  
Tamdhu 12y Single Malt


Mere information
  • Tamdhu 12y Single Malt Whisky er en yderst velset whisky fra det skotske destilleri i whiskydistriktet Speyside. Tamdhu er kendte for deres brug af topkvalitets sherryfade, som giver whiskyen sin smukke naturlige farve og unikke smagsprofil. 

     

    Sådan produceres Tamdhu 12y Single Malt Whisky

    12y Single Malt Whisky er Tamdhus signaturwhisky og den første udgivelse i deres kollektion af langsomt-modnede whiskyer. Den er lagret på både European- og American Oak Oloroso sherryfade, hvilket er nogle af de fineste i whiskyindustrien. Anvendelsen af disse fade giver whiskyen en dejlig balance. Whiskyen lagres i 12 år, så fadene får mulighed for at gøre sit arbejde og dermed giver Tamdhu 12y Single Malt Whisky sin vidunderlige naturlige farve og prisbelønnet smag.

    Se denne video for at få en forståelse af hvorfor Tamdhu allokerer så mange ressourcer på disse egetræsfadene.

    Derudover er denne whisky udelukkende destilleret i traditionelle Pot Stills med brug af kvalitetskildevand fra Tamdhus egen kilde samt premium malted byg fra det kendte whiskydistrikt, Speyside. Destilleringsmetoden, vandet og byggen er alt sammen med til at give whiskyen sin velbalancerede personlighed.

     

     

    Hvordan smager Tamdhu 12y Single Malt Whisky

    Sprit & Co's whiskyambassadør Tommy Oddmar Seilen, beskriver sin oplevelse med Tamdhu 12y Single Malt, som følger:

    "En Sherrylagret Speyside whisky der minder mig om starten af 2000'nerne, hvor der virkelig blev lukket op for hvad Sherrylagret whisky kan byde på. Tamdhu 12y Single Malt er en standard og yderst god dram, der lukker op for hvad Tamdhu Single Malt har at byde på. Fuldlagret på Sherry fad, intet andet." Tommy Oddmar Seilen.

    Duft: Næsen præges af sødme, abrikoser, julebudding, krydderier og et hint af citrus samt appelsiner.

    Smag: Krydderier, hvid peber, mørk chokolade og brunkager.

    Eftersmag: Varme noter af krydderi sammen med smag af træ og et hint af engelsk lakrids.

     

    Udvalgte anmeldelser og priser

    Whisky& beskriver den således: Flot næse med krydrede noter. Rund og blød men med flot intensitet. Orange, mørke krydderier og vanilje. Flot balanceret og med en lang afslutning. 90 point.

    Desuden vandt den guld ved San Francisco World Spirits Competition 2020 og sølv ved International Spirits Challenge 2022.

     

    Type: Whisky
    Land: Skotland
    Flaskestørrelse: 70 cl.
    Alkoholprocent: 43%

  • EAN kode 5010852036688
    Alkohol % 43
    Oprindelsesland Storbritannien
    Volumen i cl. 70,00
    Økologisk Nej
Bedst sælgende i Single Malt