Single Barrel Pressings er en vintage vin fra 2015. Det år startede høsten tidligere end nogensinde før og sluttede ligeledes tidligt. Vejrforholdene, der ledte op til den tidlige høst, bar præg af den typiske varme og tørhed i området. Fra august til december faldt der kun 56 mm regn. Men så i januar regnede det så meget, at druerne fik alt det vand, de havde brug for på et ideelt tidspunkt.
Herfra skete modningen af druerne meget hurtigt. Alle druer, der bliver brugt i den her, er dyrket inden for en radius af 3 km af vingårdens port. Langt størstedelen af vinen er lavet på Shiraz druer, hvis stokkene blev sat i 1975.
At alle markerne har ligget på tæt på hinanden betød i 2015, at alle druerne blev modnet samtidig og derfor blev de også høstet og fermenteret på kort tid. Fermentationen skete på stålfade over 8 dage. Herefter blev vinen lagt på 300 liter franske egetræs fade for at modne. Single Barrel Pressings kom på flaske, som den blev fundet på fadene: ikke blandet og ikke filtreret. Her udviste vinen også en vidunderlig smagskombination af modne røde bær, mørke blommer and sorte bær. Den har en tydelig ryg af stærk eg og bløde drue tanniner, der giver en god struktur i Single Barrel Pressings.
Dutschke Wines
Da Wayne Dutschkes bedstefar købte gården i begyndelsen af 1930'erne, var kun en lille del af den plantet med vinstokke. Resten blev brugt til mælkekvæg. I dag bliver langt det meste af den 72 hektar grund brugt til vin, og primært Shiraz. Shiraz tegner sig for 45 hektar. Derudover har Dutschke Wines Merlot, Cabernet Sauvignon og Chardonnay. I starten blev druerne solgt videre til andre producenter, men i 1990'erne besluttede de sig for at beholde nogle af druerne selv. Siden hen voksede deres egen produktion af vin frem til det niveau, det er i dag. I 1998 skiftede de navn fra WillowBend til Dutschke Wines.
Barossa Valley
Barossa er beliggende i det sydlige Australien. Barossa Valley er det mest berømte vindistrikt i Australien. Området har fået sit navn efter der blev udkæmpet et stort slag mellem England og Frankrig under krigen i 1808-1814. Oprindeligt skulle regionen have heddet ”Barrossa”, men som følge af en stavefejl, kom det til at hedder ”Barossa”. Shiraz er ikke den eneste rødvinssort, der klarer sig godt i Barossa. Det samme gør: Cabernet Sauvignon, Grenache, Mourvèdre, Petit Verdot og Merlot. Hvor Merlot er en forholdvis ny spiller på markerne. Men den har allerede vist sig at klare sig fortrinligt, og de bedste kan måle sig med Pomerol i Frankrig.
Udvalgte anmeldelser
Gastromand 5 ud af 6 stjerner: Bedst i test.
Skøn næse af modne brombær, mørk chokolade og mint. Kælen, slikken og fuldfed mund med moden frugt og tanniner i korn 2000. Sart syre skaber balance og du kan godt finde et stykke wagyu-kød frem. Det er den perfekte bøfvin.
Du kan læse mere om Dutschke Wines og Barossa Valley her.