Oppe i Nordjylland og med udsigt over Jammerbugten ligger Nordisk Brænderi . Her har stifteren, Anders Bilgrams, udlevet sin drøm om at producere 100 procent dansk whisky. Med denne New Make kan du smagsmæssigt være med på rejsen mod den endelige whisky.
Smagsnoter:
I næsen finder du frisk malt, marcipan, grapefrugt, blomster og moden banan.
I smagen finder du syltede frugt, lynghonning, frisk malt og digestiv kiks.
Det hele afsluttes af en flot støvet tør maltsmag, med en cremet finish. Hint af rabarber og svage noter af mørk chokolade.
Sprit & Cos whiskyambassadør, Tommy Oddmar Seilen fortæller om første gang han smagte Hødal New Make 2022:
Solen skinnede så smukt over Hødalen den juni dag i 2021. Duften af tør kornmark på en af årets varmeste sommerdage i Danmark var rammen den dag, hvor jeg sammen med Anders Bilgram smagte hans først ”New make sprit” lavet på korn fra egen mark, som ligger ved siden af destilleri og det kommende malteri.
Den var ikke blevet fortyndet ned til 42% som denne aftapning, men holdt lidt over 70% alkohol. Igen blev jeg overbevist om, at Anders har styr på at lave kvalitetspiritus, som smager godt selv med høj alkoholprocent og et nyt kapitel i hans whisky eventyr blev skrevet. Nu er det kun tiden og tålmodighed der skal på prøve (igen) før vi kan se, hvad det bliver til efter lagring i min. 3 år og 1 dag på fad, som der skal til før det må kaldes whisky.
Fakta om Hødal New Make Edition 2021
Tappet ved 42% ABV
Bygtype: Flair
Dyrket: Hødal, Fjerritslev
Maltet: Bilgram Maltzen, Tyskland
Urt brygning: Nordisk Brænderi, Fjerritslev
Destilleret: Nordisk Brænderi, Fjerritslev
Destillatør: Anders Bilgram
Fortyndet med vand fra Hødals morænebakker
Tappet: 4. marts 2022