Sprit&Co Cocktail ABV Calculator
Få indsigt. Skab balance. Sæt nye standarder bag baren.
Med vores gratis Cocktail ABV Calculator får du et præcist og professionelt værktøj, der hjælper dig med at forstå og styre alkoholindholdet i dine drinks.
Download Sprit&Co Cocktail ABV Calculator
Med indsigt i alkoholindholdet kan du udvikle mere afbalancerede drinks, skabe bevidste menuer og imødekomme en stigende efterspørgsel på cocktails med lavere alkohol.
_________________________________________
Sådan bruger du Cocktail ABV Calculator
Følg disse trin for at beregne alkoholprocenten (ABV) i din cocktail:
1. Indtast ingredienser
Start med at tilføje alle cocktailens ingredienser i beregnerens skema:
- Angiv mængden af hver ingrediens (ml eller oz)
- Angiv ingrediensens alkoholprocent (ABV)
Ud fra disse oplysninger beregner værktøjet automatisk den samlede mængde ren alkohol i cocktailen (i ml eller oz).
2. Beregn den samlede volumen (Yield)
Herefter skal du angive den samlede væskemængde i cocktailen:
- Hvis du kender det totale volumen, indtast det i feltet “Yield of cocktail”
- Hvis du ikke kender det præcist, kan du estimere det ved at tillægge ca. 25–30% ekstra væske oveni ingrediensernes samlede volumen.
Herved tager du højde for mængden af vand, der tilføjes fra isen fra shaking eller stirring.
3. Små mængder (fx bitters)
Hvis du skal måle små tilsætninger:
- 1 dash bitters ≈ 0,8 ml / .027 oz.
Brug dette som en tommelfingerregel i beregningen.
4. Få dit resultat
Når alle værdier er indtastet, kender du:
- Cocktailens samlede volumen
- Den totale mængde ren alkohol
- Den endelige ABV (%)
_________________________________________
Tip: Sådan estimerer du cocktailens volumen via glasset
Hvis du ikke kender cocktailens præcise volumen, kan du bruge glasset som måleenhed:
- Fyld det glas, cocktailen serveres i, med vand op til samme niveau som drinken typisk vil have
- Hæld vandet over i et målebæger
- Aflæs volumen (ml eller oz)
Dette giver dig et godt estimat af cocktailens samlede volumen, inklusiv fortynding fra is.






