Når du købte gin i 1700-tallet, havde du et simpelt valg: Engelsk gin eller hollandsk gin. Hollandsk gin var kendt som Jenever, en 35 % ABV enebærbaseret sipping spirit, hvor engelsk gin havde en meget højere ABV og mange flere botanicals. Engelsk gin blev brandet under navne som Young Tom eller Old Tom eller blev opkaldt efter destilleriet eller destilleren, som for eksempel Plymouth, Warrington og Tanqueray.
På det tidspunkt var England den største importør af fransk champagne, og eftersom flaskerne var dyre og gin oprindeligt var arbejderklassens sprut, så blev champagneflaskerne genbrugt og fyldt med gin, som kunderne kunne købe i ginbutikker.
En gin med historien i behold
Hammer & Son Old English Gin er lavet ud fra en opskrift fra 1783. De destillerer 11 botanicals i den ældste pot still, der fortsat bliver brugt i England i dag.
Old English Gin kommer i champagneflasker med en korkprop, økologisk voks og silkeprint, ligesom de gjorde tilbage i 1783.
På den måde genskaber Hammer & Son den måde, som engelsk gin blev produceret på for små 250 år siden. For at smage en cocktail som den blev lavet, skal du bruge en gin, der ikke har ændret sig. Old English er i sandhed original.
Den første optegnelse af ordet cocktail blev fundet i The Morning Post og Gazetteer i London den 20. marts 1798. Men selvfølgelig havde folket drukket spiritus i mange konstellationer lang tid før det.
I det 17. århundrede var den mest almindelige måde at drikke alkohol på rent eller blandet med sukker, vand, frugt, krydderier, vin og andre spiritus, en såkaldt punch, der blev taget med fra Indien af englænderne i det tidlige 1600-tal.
I 1731 åbnede James Ashley, den først engelske kendte bartender, The Sign of the Two Punch Bowls i London, hvor han serverede forskellige punches. Han brugte sæsonens frugter og de krydderier, der nu lige var tilgængelige, og så brugte han naturligvis gin som base. Det var i en tid, hvor alle ville have gin.
Bliv inspireret af originale opskrifter med gin fra begyndelsen af 1700-tallet og frem til 1935, hvor London Dry Gin overtog markedet.
Hammer & Son og Vintre Møller
I udviklingen af Geranium Gin og Old English Gin har Hammer & Son arbejdet med valg af ingredienser, emballage og arbejdskraft som en del af produktionen.
Med købet af Vintre Møller på Midtsjælland har Henrik Hammer desuden ambitioner om at skabe et stort dansk brand med fokus på lokal produktion. Her er målet blandt andet at dyrke ingredienser på anlæggets egen grund samt at anvende strøm fra møllen og solenergi fra solceller på anlæggets tag.
Ingredienser, som ikke kan dyrkes på egen grund, er det desuden ambitionen at købe fra omkringliggende lokale landmænd og forhandlere. Planerne omfatter også anvendelse af lokal arbejdskraft og lokale materialer til renoveringen af møllehuset.
Projektet på Vintre Møller bygger dermed på en ambition om at samle flere dele af produktionen lokalt og arbejde med lokale råvarer, arbejdskraft og energikilder.






