Beskrivelse
I dag bliver vingården styret af 6. generation. I slutningen af det 19. århundrede blev de første flasker tappet af Rafael Ferrer Forés. Vingården er opkaldt efter hans mor. I 2014 overtog Pili Ferrer driften af stedet. Pili Ferrer går meget op i at respektere landskabet, de lokale sorter og biodiversitetens indflydelse på produktionen.
Du kan læse mere om Celler Bàbara Forés her.
Hvordan smaget Celler Bàrbara Forés El Quintà?
Læs mere
Ordet Quintà henviser til en række små grunde, der tilhører den samme ejer. Celler Bàrbara Forés – El Quintà er produceret af to små vinmarker, der er kendt som Cometa og Coll de Batea. Disse vinmarker ligger vest for byen Gandesa. Sorten på de to marker er hvide grenaches druer, der er plantet før 1948. Druerne er små og gyldne. Jorden er fint sand, der sammen med et kalkstensmiljø danner det karakteristiske ”Panal soil”. Den er lavet på hvid grenache og modnet på fade i 6 måneder.
Terra Alta
Terra Alta er den vinregion, der ligger sydligst i Catalonien. Området er beskyttet af bjergkæderne Ports de Tortosa-Beseit, Sierra de Pàndols og Sierra de Cavalls og er omgivet af floderne Ebro, Algars og Matarranya og har floden Canaletes til at løbe lige igennem sig. Som den fremragende middelhavns region Terra Alta er, finder vi her den trefoldige symbolik af hvede, vin og oliventræ, der virkelig blomstre i al sin pragt.
Klimaet i Terra Alta bliver påvirket af Middelhavet med indflydelse fra fastlandet. Der er milde efterår, kolde vintre, sene forår og varme somre. Særligt dominerer to vinde: cierzo og garbinade. Cierzo er en kold og tør vind, der kommer fra Aragón, og garbinade er frisk og fugtig brise fra havet. Begge vinde hjælper druerne i Terra Alta til at vedligeholde sundheden og friskheden i planterne. Der er garanti for mange timers sol og aldrig mere regn end 450 liter/m2 om året. Disse forhold giver en betydelig temperatur forskel mellem nat og dag, og det resulterer i en mere balanceret modning af druerne.
Området er særlig kendt for sine hvidvine, men der bliver også lavet virkelig gode rødvine i Terra Alta. Hvidvinene bliver oftest lavet på Grenache (Garnatxa Blanca), og rødvinene bliver lavet på lokale druer, som garnacha. Der er 45 vinhuse, og de producerer tilsammen cirka 19.300.000 liter vin om året.
Udvalgte anmeldelser
Gastro: 92 ud af 100 point til årgang 2018.
“Ægteparret Carmen Ferrer og Manolo Sanmartin kastede helt nye øjne på Spaniens mest traditionelle garnacha blance-appellation, da de overtog efter Manolos mor i 1990’erne. Terra Alta er stadig appellationen med flest hektar hvid garnacha i Spanien, men standarden er ikke flatterende. El Quinta er over standarden og kommer fra to parceller, Cometa og Coll de Batea, i aldeles løs sandjord med stokke fra før 2. verdenskrig. Huset laver en fremragende Dolc, altså en sød garnacha på vindtørrede druer, som jeg iler med anbefaling af, men har gælder det den tørre, som lugter af groft papir og pollen, mens smagen har flydende sten, modig oxidation, læsket kalk og hjortetaksalt. Vildt!”