Beskrivelse
Midt i det pittoreske Normandiet finder man Château du Breuil, der er bygget i det 16. og 17. århundrede. Omkring slottet finder du 22.000 æbletræer, der er grundstenen for denne fantastiske Calvados. I tre generationer har familien nøje stået for alle dele i produktionen lige fra æbledyrkning og plukning til presning, fermentering, destillering og tapning. De fleste calvadoser er destilleret en gang, men da Château du Breuil er en AOC Pays d´Auge, skal den – foruden at blive fremstillet på lokale æbler – destilleres to gange. Det giver en blødere calvados, da alkoholens skarpeste nuancer fjernes.
Du kan læse mere om Château du Breuil på vores agenturside her.
Hvilke noter er der i Calvados Château du Breuil Fût n°97 – 13 YO?
Læs mere
Château du Breuil Fût n°97 er resultatet af stor tålmodighed. I 13 år har den lagret i kældrene under Château du Breuil, og her får man virkelig lov til at opleve de mirakler, som tiden har påført det pågældende fad. Château du Breuil er de første til at markedsføre en ”cask strenght” calvados. Calvadosen er udelukkende tappet fra tønde n°97, altså er det ikke et blend. Alkoholprocenten er opnået gennem en lille reduktion efterfulgt af en naturlig fordampning (der bliver kaldt ”englenes andel”). Det er en calvados for kendere, der leder efter autenticitet. Den er let krydret og har noter af tobak, anis og muskatnød. Du kan eventuelt tilsætte et par dråber vand, hvilket vil fremhæve nogle af de meget runde og dybe smagsnuancer.
Hvis du vil have inspiration til, hvilke drinks du kan lave med Château du Breuil Calvados, kan du læse mere her.