Hvis du ikke har mod på at lave det selv, kan du finde vores store udvalg af sirupper her.
Sådan laver du din egen sukkersirup
Kom lige dele sukker og kogende vand i en skål eller beholder og rør rundt til sukkeret er helt opløst.
Ønsker du en sødere sirup kan du lave den i forholdene 2:1.
Sådan laver du din egen brombærsirup
Mos 100 g brombær i en gryde og kog det under låg i 10 minutter med 100 ml vand og 60 g sukker.
Hvis du vil have en finere konsistens i din puré, kan du blende den med en stavblender.
Sådan laver du din egen hindbærpuré
Mos 100 g hindbær i en gryde og kog det under låg i 10 minutter med 100 ml vand og 60 g sukker.
Hvis du vil have en finere konsistens i din puré, kan du blende den med en stavblender.
Sådan laver du din egen rabarberpuré
Skyl og skær 150 g rabarber i stykker af 1 cm og lad dem simrekoge i 250 ml vand og 150 g sukker i 25-30 minutter, eller indtil rabarberne er opløst, under låg.
Sluk for blusset og lad massen køle af i ti minutter. Blend derefter alle ingredienserne til du har en tyktflydende og nogenlunde ensartet masse.
Sådan infuserer du vodka og anden spiritus
Skru låget af en god flaske vodka (eller den spiritus, du vil infusere) og hæld halvdelen af indholdet over i en anden flaske eller en tæt beholder.
Skræl derefter en agurk 11 gange på det samme sted langs hele agurkens længde. Den første skræl med det yderste lag af agurken smider du ud, hvorefter du fordeler fem skræller i hver af de to beholdere med vodkaen.
Luk beholderne tæt og lad dem stå natten over – så har du en lækker vodka infuseret med agurk.
Metoden her kan du bruge til at infusere alle slags spiritus med friske fødevarer – vi anbefaler at infusere en god rom med saltkaramel eller gin og vodka med alle slags frugter og bær. Hæld spiritussen i beholdere, og put det du vil infusere med ned i beholderen. Lad det stå minimum 24 timer og så har du infuseret!
Prøv dig frem, og se hvad du kan lide!