Historien bag navnet går på, at den engelske flåde havde sin egen ø "Navy Island" ud for Port Antonio på Jamaica i det 18. århundrede. Man skulle jo have sin daglige rom i flåden, og derfor var det oplagt at opkalde dette blend af jamaica-rom efter øen. I følge en lokal legende skiftede øen ejerskab i 1940erne under et spil poker spil - med rigeligt rom i glasset - der også involverede en kendt skuespiller fra Hollywood. I dag er den fredet og et naturskønt paradis.

Navy Island Rom

Navy Island er et jamaicansk rom-brand med to forskellige rom: XO Reserve Rum på 40% og Navy Strength Rum på 57%.

Navy Island Reserve XO Rom består af et blend af nøje udvalgte jamaicanske rom, herunder nogle af de fineste pot still rom. Med et gennemsnitligt Jamaica ester-niveau så er det her virkelig en god introduktions-rom til den meget aromatiske rom-stil på Jamaica, som ofte laves på pot stills og er langtids-gæret. En meget behagelig og klassisk Jamaica rom med en fuld krop og balanceret smagsprofil. Traditionelt håndværk kombineret med moderne kvalitetstandarder.

Navy Island Navy Strenth er en noget mere potent "storebror" til Reserve XO, her får man 100% Pot Still rom blendet ud fra 11 nøje udvalgte small batch rom af forskellig alder. Som en rigtig navy rom, er den på 57% alkohol. Ligesom Reserve XO kommer Navy Strength i en flot dekoreret flaske og ligeså gaverør.

 

Produktudvalg fra Navy Island