Bæredygtige sugerør

Sugerør og bæredygtighed

I vores branche bruger vi rigtig mange sugerør, hvorfor vi selvfølgelig tager problemet om ophobning af mikroplast i verdenshavene meget alvorligt. Desværre er definitionen af bæredygtighed langt fra entydig: Nogle definerer deres sugerør som bæredygtige, hvis selve produktionen og transporten er miljøvenlig, men det siger altså intet om sugerørenes miljømæssige konsekvenser på den lange bane. Andre taler om bæredygtighed, hvis sugerørene let kan nedbrydes, men de taler sjældent om, hvad de nedbrydes til.

 

Hos Sprit & Co. gradbøjer vi ikke bæredygtighedsbegrebet. Vores sugerør skal være bæredygtige – både på kort og lang sigt. Selvfølgelig skal vores sugerør produceres under rimlige miljømæssige forhold, og selvfølgelig er nedbrydning ikke et mål i sig selv. Produkter som fx oxo-plastik markedsføres som en løsning på plastforureningen, da det nedbrydes inden for et par måneder, men det er jo ikke helt ligegyldigt, hvad det nedbrydes til. Flere vægtige undersøgelser peger på, at oxo-plast ikke nedbrydes til harmløst affald, men i stedet til små stykker plastik og på den måde bidrager til forureningen af mikroplast i verdenshavene. Læs mere om oxo-plastens konsekvenser her

 

Genanvendelse eller bionedbrydelige materialer

Vil man ikke genanvende sine sugerør – fx af stål, bambus eller glas – bliver man nødt til at vælge et produkt, der kan nedbrydes uden af efterlade skadelige stoffer i naturen. Det kan fx være sugerør af papir eller halmstrå, men der findes også alternativer til plast som fx vores sugerør af Bio-pot materiale. De er fremstillet af 69% plantemateriale og 31% mineraler. De er 100% biologisk nedbrydelige og lever dermed op til den europæiske standard for biokomposterbart emballage: EN 13432. Læs mere om bioplast her.

 

Den biologiske nedbrydelighed måles ved at bestemme den metaboliske omdannelse af komposterbart materiale til kuldioxid. Den egenskab måles efter standardtest EN 14046. Dekompositionsevnen, altså fragmenteringen til usynligt niveau i den endelige kompost, bestemmes efter EN 14045-testen, hvor testmaterialet nedbrydes sammen med organisk affald i tre måneder. Herefter sigtes komposten gennem en 2 mm sigte, hvor rester af testmateriale større end 2 mm ikke må overstige 10% af det oprindelige testmateriale. 

 

Desuden må komposteringsprocessen ikke forringe den agronomiske værdi ved at forøge  økotoksikologiske parametre. Derfor udføres en kompostprøve, en modificeret OECD-test 208, i kompost, hvor nedbrydning af testmateriale har fundet sted. Resultatet sammenlignes med en kontrolkompost, og de to må ikke adskille sig inden for kemiske eller fysiske parametre som fx pH-værdi, saltholdighed og øvrig sammensætning. 

 

For at opnå standarden skal materialet indfri alle ovenstående krav. Desuden vil en komposteringscyklus, der nedbryder materialet i mikroskopiske stykker, som ikke er helt bionedbrydelige, blive diskvalificeret som komposterbart i forhold til standarden. Det er bl.a. derfor, at oxo-plast ikke kan opnå standarden, da den nedbrydes til mikroskopiske stykker plast.   

 

Vores Bio-pot-sugerør kan leveres i sort og hvid i størrelserne fra 7×135 mm til 8×250 mm. 

Vores mest populære bæredygtige sugerør kommer her:

Sorte Sugerør Bio-Pot 7x135mm

Sorte Sugerør Bio-Pot 7x160mm

Sorte Sugerør m. Knæk Bio-pot 6x210mm

Halmstrå 15 cm

Sorte Sugerør Bio-Pot 7x210mm