Artisans of Taste Finalister

Tilbage i august offentliggjorde vi finalisterne til Artisans of Taste konkurrencen, som vi afholder i samarbejde med Diplomatico. Vinderen får en tur til Diplomaticos destilleri i Venezuela.

Nu skal vi have fundet en vinder! Fra den 1. oktober til 31. oktober kan I smage deres cocktails. Normalt bliver en cocktailkonkurrence afholdt for et lukket publikum. Men vi synes, at alle, der vil, skal have lov til at smage bartendernes kreationer. De har lagt meget tid og hjerteblod i dem, og det synes vi, alle fortjener at oplever – både for bartendernes og jeres fornøjelse.

Vinderen af Artisans of Taste bliver udpeget ud fra en vurdering af både en repræsentant fra Diplomatico, der besøger barene sammen med to af vores erfarne cocktailbartendere, og en mystery shopper. Afgørelsen bliver offentliggjort i begyndelsen af november.

Læs mere om de forskellige bartendere og deres cocktails her:

Chechulina, Silo

Chechulinas cocktail hedder “The Panal”, og den er lavet på hjemmebrygget mjød, der blandt andet er lavet på honning fra Københavns Rådhus. På toppen er der kaffe og Rooibos Kombucha skum.

Hendes fokus har været på at reducere Co2 udledningen, så meget som muligt. Det er gjort ved at kigge så lokalt som muligt efter indgredienser, og ved at genbruge kaffegrumset fra restauranten i cocktailen.

 

Her kan du finde Silos hjemmeside.

Diogo, Curfew

Diogos cocktail hedder “The Dom Wreath”. Som garnish bruger han revet æggeblomme samt appelsin, som han har konserveret med salt. Begge ting er med til at reducere madspild i baren.

Cocktailen bliver serveret i et lerkrus, der er meget autentisk for Sydamerika. Det er også med tanke på kontinentet, at ægget er så meget i fokus – det er nemlig et produkt, der ofte bliver brugt i venezuelanske retter.

 

Her kan du finde Curfews hjemmeside.

Victor, Carls Spisehus

Victors cocktail hedder “Juancho”, og der er hjemmelavet Hallertauer Mittlefrüh humle sirop i. Humlen er kendt for sin blomstrede og let krydrede aroma. Det er den slags humle, der også bliver brugt i lager- og bockøl. Derudover er der også Aquafaba i den. Aquafaba er et vegansk substitut til æggehvider, og bliver lavet på kikærter.

Carls Spisehus er placeret i hjertet af Carlsberg Byen, lige bagved de berømte elefanter. For at hylde den kulturellearv i området, bruger Victor en humle bitter, som han selv laver.

 

Her kan du finde Carls Spisehus’ hjemmeside.

Tihomir, Salon 39

Tihomirs cocktail hedder “Tegatto”, og i den er der lemon sorbet, og mousserede sort the.

Når du nyder cocktailen skal du forestille dig, at du kigger på solnedgangen efter en svømmetur i Islands Brygge.

Der er også honning i, og den honning kommer fra en lokal producent på Østerbro. Olierne, der bliver brugt, kommer fra bæredygtige kilder og er meget koncentrerede i smagen. Det er både godt for miljøet og for pengepungen.

 

Her kan du finde Salon 39’s hjemmeside.

 

Mathias, Perron 13, Timm Vladimirs Køkken

Mathias’ cocktail hedder “The Robin Hood”. Han bruger blandt andet fermenteret havtornejuice og havtorne/hyben kombucha i cocktailen, og syltede hybenblade og havtorne-støv som garnish.

Navnet er ikke kun inspireret af den orange farve, som Disneys Robin Hood deler med cocktailen, men også af ideen om at tage lidt fra noget der er meget af (havtorn og hyben), og forvandle det til noget, som mange kan få glæde af.

 

Her kan du finde Timm Vladimirs Køkkens hjemmeside.

Mia, Gedulgt

Mia’s cocktail hedder “Rum in my veins”. Navnet stammer fra den mørkerød farve fra hyldebærrene, samt varmen og sødmen fra Diplomatico Reserva Exclusiva, der spreder sig i kroppen.

Den indeholder blandt andet kærnemælksvalle og tør vermouth infuseret med appelsinskal. Kærnemælksvallen bidrager med syre samt en lækker skum, der lægger sig oven på drinken, der suppleres med et drys ren hyldebær-støv.

Mia er glad for at lave saft af hyldebær, hun selv plukker og vil gerne videreføre det til en lækker drink. Sødmen i drinken kommer fra lokalproduceret honning.

 

Her kan du finde Gedulgts hjemmeside.

 

Christian, Sidecar

Christians cocktail hedder “Nueva Vide”. Den bliver toppet med æble/solbær skum, og som garnish bruger han tørret æble og en smule peber.

“Nueva Vida” betyder “nyt liv”. Det referere til, at Christians cocktail er lavet til at være så bæredygtig som muligt ved blandt andet at bruge indgredienser, der ellers blive blive kasseret som restprodukter.

 

Her kan du finde Sidecars hjemmeside.