Deres grundspiritus er lavet på æbler fra Lilleø, hvor de har fundet en sand æbleguru.
Valget faldt på æbler, da Gefjun skulle vælge grundsubstansen til deres spiritus. Valget endte på æbler fordi, at de gerne ville have noget rigtig dansk. Og hvad er mere dansk end en sommer med æblerov?
Æbler er der også mange af i Danmark, så de ville også være sikre på, at kunne få nok. For at lave 800 liter råspiritus, skal de bruge 14 tons æbler. Dem moster de selv, og det tager fem dage.
På sigt er det Gefjuns plan at kunne være selvforsynende. De har en drøm selv at dyrke hindbær og kirsebær, og alle øvrige botanicals, der skal bruges. Igen er det med et ønske om, at være fuldstændig med i alle dele af produktionen, men det er også for at være så bæredygtige som muligt.
Det er som nævnt vigtigt for Gefjun, at være med i alle dele af produktionen, og bruge så lokale kræfter som muligt. Derfor er det også naturligt, at det er Alans kone, Mixi, der til daglig arbejder som sygeplejerske, der designer alt det grafiske materiale til Gefjun. Det er også hende, der har tegnet alle etiketterne til flaskerne.