Fio do Bigode betyder “hår af overskæg” og refererer til en gammel tradition i Brasilien, hvor man ved vigtige handler ofrede et hår af overskægspragten som et symbol på den netop indgåede aftale og som en garanti for kvalitet. Lidt på samme måde som man i Danmark spytter i handfladen i lignende situationer…….

Produktionen finder sted i Nova Uniao i staten Minas Gerais på en lille farm, der er drevet af den samme familie, der for over hundrede år siden startede produktionen selvsamme sted. I dag er det tredje generation i Caetano familen, Dirlene og Walther, der står ved roret og kedlerne, når denne fantastiske cachaca kommer til verden.

Fio do Bigode er repræsentant for håndlavet kvalitets cachaca lavet på pot still og en helt igennem bæredygtig og økologisk produktion, dog uden certificering. Resultatet er en frisk og frugtig cachaca, med en grøn og græsagtig smag med tropisk frugt og en klar reference til frisk sukkerrørsaft. Den er rå og kraftig, men formår på samme måde at være rund og behagelig på tungen

Se produktblad

Fio do bigode